HISTORIE     AKTIVITETSKALENDER     RESERVATION     LINKS     KONTAKT     FORSIDE

Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

HISTORIE

Hovedgården Fuglsang kendes fra Middelalderen. Den lå på Gammelholm og vogtede indsejlingen fra Flintinge å, som var sejlbar op mod Sakskøbing.
I det 16. århundrede flyttedes gården til sin nuværende beliggenhed på en ny, større holm med bred grav om. Renæssancehuset kom under vekslende ejere, bl.a kronen, til at stå til 1840, hvor ejeren, J.F. de Neergaard, lod en senklassicistisk hovedbygning opføre. På den tid blev også haven omlagt til det anlæg, som ses i dag. De store linier fra den romantiske, engelske stil er dog bevaret i stengærder, alleer samt enkelte træer.
 
Rolf Viggo de Neergaard overtog Fuglsang i 1866 efter sine forældre, og på grund af svampeangreb i det kun 26 år gamle hus, måtte han lade det rive ned. Den nuværende hovedbygning, i tidens historiske blandingsstil, lod han opføre, ved sin fætter, arkitekten J.G. Zinn. Huset stod færdigt i 1869.
 
R.V. de Neergaard giftede sig i 1885 med den tredive år yngre Bodil Hartmann, barnebarn af komponisten I.P. Hartmann. Ægteskabet blev både langt og lykkeligt, skønt barnløst, og Fuglsang blev et meget gæstfrit hjem med forbindelser til alle sider af dansk åndsliv.
Især har musikken altid haft en fremtrædende plads i huset, der stadig har talrige koncerter året igennem. Med fru Neergaard kom de største skandinaviske musikere i huset. Både Edvard Grieg og Carl Nielsen blev Neergaards nære venner og kom her ofte.
 
Efter godsejerens død i 1915 styrede fru de Neergaard den store ejendom alene og organiserede det sociale og kirkelige arbejde, som var begyndt allerede i hendes mands tid.
I 1947 overdrog hun det 3000 tdl. store gods til Det Classenske Fideicommis, et fond, stiftet i 1792 af Generalmajor J.F. Classen med det formål at understøtte videnskab, uddannelse samt værdigt trængende.
Bodil de Neergaard døde i 1959. I en årrække herefter blev Fuglsang hovedbygning drevet som refugium indtil 1995. I 1996 stiftedes Fuglsang Musikforening og året efter indgik Storstrøms Kammerensemble aftale med Fideicommiset om leje af hovedbygningens østfløj. Det traditionsrige hus blev igen fyldt med musik og kultur.
 
Parken
Fuglsang have, som den rettelig kaldes, blev anlagt i romantisk, engelsk stil af Johan Ludvig Mansa, senere slotsgartner på Fredensborg. Mansa havde sit virke på Fuglsang fra 1764-1784. Flere stengærder og alleer fra den tid er bevaret i haven.
 
I 1846 blev haven nyanlagt og udvidet af gartner C. Vesterby der arbejde på Fuglsang i 50 år. Oktoberstormen i 1967 ødelagde mange af de store træer i haven. I 1969 nedlagde man drivhusene samt køkkenhaven og udlagde arealet med græs, således at haven i dag fremtræder med store lyse og åbne plæner.
Den lille tepavillon vest for hovedbygningen blev opført i første halvdel af det 19. århundrede og fredet i 1983 sammen med hovedbygning, have og herskabsstald. Der har dog ligget tepavillon på stedet i mere end tohundrede år. I tepavillonen kan man stadig se rester af Thorvaldsens relieffer: Natten, Dagen, Kærlighedens Alder samt Amor og Hygieiá. Tepavillonen blev sidst restaureret i 1989, bl.a blev spåntaget nylagt med 11.000 spåner af thujatræ. Driften af haven og de rekreative områder ved Fuglsang varetages af Det Classenske Fideicommis.
Der har i en årrække været tilknyttet havebrugskonsulent. Havens daglig pasning foretages af skovens folk. Fra haven kan man følge naturstier ned til Skejte-området, et fredet engområde med helt unik flora og fauna, direkte mod Guldborgsund. Læs mere på www.Skejten.dk .

    
Fuglsang Herregaard
Fuglsang Herregaard - indgangspartiet.
 
 
Bodil de Neergaard
Bodil de Neergaard
 
 
Fuglsang Have
Fuglsang Have
 
Fuglsang Have
Broen mod haven
          Fuglsang Herregaard, Nystedvej 73, 4891 Toreby L., Tlf. 5487 3387, e-mail info@fuglsangherregaard.dk
    

         



Copyright © Det Classenske Fideicommis - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.